Mit Første År

Din investering i minder for livet

Mit Første År

Din investering i minder for livet

Det første år i livet går så stærkt


De første 12 måneder af dit barns liv er fyldt med det ene udviklingstrin efter det andet - fra første gang de fylder deres lunger med luft, til de bliver 1 år, gennemgår de den vildeste udvikling. Fra den ene dag til den anden er de pludselig vågne i mere end 10 minutter ad gangen med en ukuelig søgen efter øjenkontakt, ruller som om de aldrig har gjort andet og griber bevidst ud efter ting mens mor og far står og jubler i baggrunden.


Før man ved af det kravler de fra den ene potteplante til den næste, med et afslørende sneglespor af jord efter sig - men de vil mere, de vil op og udforske verden, bliver ved trods alle fald og udfordrende balancekundskaber og så, i det man vender sig om, kommer de trissene på deres små flade fødder, med det stolteste smil. 


Mit første år fotograferinger er skabt for netop at skildre alt dette - alle de vilde udviklingstrin vores børn går igennem i deres første 12 måneder og hvordan familiedynamikken udvikler sig med dem.

Lad os hylde alle milepælene

fra dit barns første år


Med 4 fotograferinger fordelt ud over et år, således at der er 3 måneder imellem hver, dokumentere vi barnets udviklingstrin og ikke mindst jeres udvikling som familie. Det er nemlig helt op til jer, om I blot ønsker billeder taget af hovedpersonen eller om I som forældre og eventuelle søskende, også skal være en del af fotograferingen. Det behøver ikke være det samme hver gang, så det er helt op til dig hvor meget af familien der skal være med på billederne og hvornår.


Lokationen for fotograferingerne kan ligeledes være forskellige fra gang til gang og det er både muligt at gøre det i jeres trygge rammer i hjemmet, samt udenfor. 

 

Hver fotografering varer 30-45 minutter, så der også er tid til at fange de små detaljer. 


Filer og eventuelle produkter I kunne ønske jer, tilkøbes efter hver fotografering og tilgås i et privat online galleri, hvor jeres udvalgte billeder altid vil være tilgængelige. 

FAQ

I hvor god tid skal jeg booke?

Det er altid en fordel at være ude i god tid, så skriv gerne 2-3 måneder forinden din ønskede tid. Er der en kortere tidsfrist til at du ønsker en fotografering, så spørg endelig. Weekendtiderne er dem der bookes hurtigst, så hvis du vil sikre dig sådan en tid, så vil jeg anbefale at skrive så snart du ved at du ønsker en fotografering.

Efter første fotografering finder vi løbende de nye tider.

Hvor mange billeder modtager jeg?

Til Mit Første År fotograferinger medfølger der ikke nogle billeder i fotograferingsprisen. Efter hver fotografering får du adgang til galleriet hvorfra du kan udvælge dine favoritter og tilkøbe dem.

Priser på tilkøb kan du se under "Investering".

Må min partner og børn komme med til fotograferingen?

Partner og ældre søskende er altid meget velkomne til Mit Første År fotograferinger.

Hvilket tøj skal jeg vælge?

Ved booking vil du modtage en velkomstguide på mail, som bl.a. indeholder en tøjguide. Er du stadig i tvivl efterfølgende, så skriver du selvfølgelig bare og vi tager en snak om det.